MeRoYoga, 4180 Sorø, Denmark        

info (a) meroyoga.com        

 Tel: +45 2575 5955

© 2015 by MeRoYoga studio

Her er værktøjet til at løfte dit humør.

Værktøjet til at løfte dit humør, afhjælpe depression og øge dit energiniveau har du lige ved hånden.

 

Ingen of os går igennem livet uden fra tid til anden at opleve perioder hvor vi føler os ude af balance, nede eller bare generelt handlingslammet. Depression, stress og lavt energiniveau kan have stor indflydelse på de valg du træffer i din dagligdag, og kan meget vel betyde at du begynder at trække dig fra sociale sammenhæng, holder op med at ringe til vennerne og trækker dig ind i dig selv.

Heldigvis har mange af os dog gode strategier for hvordan vi lader op igen, når vi føler os helt nede. Vi kan bruge tid på at læse en god bog, lytte til musik, se en god film, træne, gå en tur, tale med en partner, ægtefælle eller god ven eller skrive dagbog, bare for at nævne nogen af de værktøjer vi kan gøre brug af.

 

I forbindelse med yoga arbejder vi med at forbinde krop, sind og åndedrættet. I vores daglige praksis arbejder vi bevist med at integrerer åndedrættet med vores bevægelser, og at skabe øget opmærksomhed på vores vejtrækning. En yoga klasse begynder ofte med at der fokuseres på åndedrættet, og via åndedrættet afspændes kroppen. Vi kan bruge åndedrættet til at berolige og balancere os, at styrke kroppen og sindet, for at køle eller varme kroppen, altid med det formål at fremme og bevare vores generelle sundhed.

Dette aspekt af yoga tilbyder en enkel og simpel teknik som du kan tage med fra måtten og over i din dagligdag, og som kan være med til at genopbygge din energi, lette din følelsesmæssige tilstand og skabe plads til at du kan møde og håndtere tunge tanker og følelser på en mere afbalancerede måde.

 

Værktøjet er dit åndedræt og

teknikken er øget fokus og opmærksomhed på vejtrækning.

 

Vigtigheden af vores åndedræt beskrives meget sigende i kapitel fem af den gamle Indiske tekst ”Chandogya Upanishad.” De fem sanser diskuterer hvem der er den vigtigste. Tunge (tale), øjne (syn), øre (hørelse), sind (hjerne) og næse (åndedrættet). For at finde et svar på problemet, aftaler de, at de hver især vil forlade kroppen i et år, og lade de andre om at styre kroppen i denne tidsperiode. Efter ​5 år, hvor alle 5 er vendt tilbage, vil man så erklære én vinder. Én efter én forlader de kroppen; tunge, øjne, ører og sindet, og kroppen må klare sig igennem; stumhed, blindhed, tab af hørelse og en koma-linende eksistens, men livet forsætter. Så er det åndedrættets tur til at forlade kroppen i et år. Men som åndedrættet forlader kroppen, tigger de fire andre det straks om at komme tilbage, og alle accepterer de ydmygt åndedrættet som den øverste.

Historien om sanserne illustrerer meget godt at det at trække vejret indebærer noget mere end bare mekanisk at bevæge luft ind og ud af lungerne. Processen med at trække vejret opretholder livet, det er med til at føre affaldsstoffer ud af kroppen og ny energi (ilt) ind i kroppen. Alle kroppens funktioner er afhængige af åndedrættet for at kunne udføre deres arbejde.

 

På trods af sin store betydning, foregår vores vejrtrækning for det meste som en ubevist baggrundshandling for andre aktiviteter og mens det er praktisk, at vi ikke konstant behøver at overvåge vores vejtrækning, kan dette have utilsigtede konsekvenser. Dårlig vejrtræknings vaner underminerer åndedrættet effektivitet, og kan give symptomer som; lavt energiniveau, åndenød, angst, svingende følelsesstemninger og dårlig koncentration.

Vores energiniveau er i kontant forandring og bevægelse, i løbet af dagen tapper vi løbende af vores energi ressourcer og forbruger både af vores fysiske som mentale energi. At udføre en fysisk aktivitet som at løbe, danse, gå, spille bold mv. kræver fysisk energi og hvis vi f.eks. bekymre os, læser koncentreret eller koncentrerer os om en opgave, kræver det psykisk energi. Vores vejrtrækning påvirkes af alle vores forskellige aktiviteter og skiftende sindstilstande, og ændringerne i vejtækningen påvirker tilsvarende vores krop.

 

En dyb, stabil vejtrækning er nærende og beroligende for kroppen, men når vejrtrækningen bliver uregelmæssig eller overfladisk er der grund til bekymring. Når der opstår en pause i vejtrækningen, eller når den normale vejrtræknings rytme bliver langsommere, skærper sindet og vores nervesystem sin opmærksom for at finde ud af hvad der er ved at ske. Hvis pauserne bliver længere eller vores åndedræt bliver sløv og overfladisk, vil vores urinstinkt være at forsøge at vække åndedrættet og få det i gang igen. Vi sukker, gaber eller trækker vejret igennem munden for hurtigt at få mere ilt, og genopbygge vores energiniveau. Der sker mange andre små justeringer i kroppen som følge af et flad i åndedrættet, de fleste af dem sker helt ubevist, og er kroppens forsøg på at genetablere balancen og energiniveauet.

 

Det faktum, at vi kan ændre vores vejrtrækning bevidst betyder at vi med træning og opmærksomhed kan blive langt mere effektive til at styre vores energiniveau, end hvis vi helt overlader processen til det ubevidste. Vi kan trække vejret dybere, mere roligt og regelmæssigt og minimerer pauserne for at mindske en flygt og kæmp reaktionen i det sympatiske nervesystem. Med andre ord, gennem vores vejrtrækning har vi adgang til at påvirke og regulere vores energiniveau, og denne adgang er altid tilgængelig for os, når vi ønsker at gøre brug af den.

 

Hvert åndedræt består af en udånding og en indånding. Under udåndingen, tømmes lungerne og affaldsstoffer transporteres væk fra kroppen. Under indåndingen, trækker vi ilt og ny energi ind i kroppen, og fylder lungerne med det. Således er hver udånding en udrensning, og hver indånding nærende energi.

Inden for yoga findes mange forskellige åndedrætsøvelser og teknikker. Hver især målrettet forskellige fysiske og psykiske udfordringer, og alle med fokus på at genetablere balance og sundhed i kroppen.

 

For at få en fornemmelse af hvad åndedrætsøvelser kan bidrage med, kan du prøve at udføre denne lille øvelse.

 

Øvelse

 

Find et roligt sted og afsæt 5-10 minutter.

Du kan til enhver tid udføre denne øvelse, når behovet opstår. Du kan udføre den lige så tit du har lyst. Start f.eks. med én gang om dagen på et fast tidspunkt og du vil blive positivt overraskende over den store effekt selv 5 - 10 minutter kan have. Ved bevist at kontrollerer vejtrækningen og give åndedrættet opmærksomhed inviterer du sundhed og styrke ind i din krop.

 

 

1.

Sid frit på gulvet i Sukhasana (skrædderstilling, med benene krydset foran dig), er dette ikke muligt så placer dig selv så din ryg hviler mod en væg, alternativt find en stabil (hård) stol og sid med lige strakt ryg.

 

2.

Luk øjnene og fokuser et øjeblik på din krop. Mærk støtten fra gulvet/væggen/stolen, og lad din krop falde til ro i stillingen. Brug lidt tid på at komme til at sidde så behageligt som muligt, at falde til ro og lige ankomme til din krop. Vær opmærksom på at give slip på spændinger i kroppen, at slappe fuldstændigt af.

 

3.

Vend så din opmærksomhed mod selve vejtrækningen.

Slap af i maven, langs siderne og bagsiden af brystkassen, så vejtrækningen kan flyde frit og uhindret. Lad fornemmelsen af ​​at trække vejret blive en meget bevist fysisk bevægelse; ånd ind og skab plads hen over kravebenene, lad ribbenene løfte og udvide sig, ånd ud og lad maven søge ind mod rygraden.

Fornem selve det at trække vejret. Mærk hvordan ​​hver udånding transporterer spændinger, affaldsstoffer og træthed væk, og dernæst hvordan ​​hver indånding fylder dig med en følelse af ny energi og velvære.

Lad eventuelle tanker komme og gå i dit sind, og behold dit fokus på den fysiske fornemmelse af vejtrækningen.

 

4.

Sid sådan lidt, og begynd så gradvis at skabe mere bevidsthed omkring processen. I stedet for passivt at føle at åndedrættet tømmer dig for affaldsstoffer og træthed, vælg bevist at udånde; negativitet, mørke, træthed eller hvad du ønsker at slippe. Der er altid en vis grad af træthed og spændinger i os alle, som vi på denne måde har mulighed for at frigive. Hvis du befinder dig i en periode med lav energi, så fokuser på, med hver udånding, at slippe alle følelser af lidelse og smerte i din krop.  

Derefter når du ånder ind, fokuserer du på bevist at modtage og accepterer en bølge af frisk ny energi fra indåndingen. Dette kan visualiseres som en strøm af klar lys energi der indåndes, eller en frisk klar vind.

 

5.

Sid med fokus på vejtrækningen i alt fra et par minutter til 10-15 minutter.

Når du igen åbner dine øjne og vender tilbage til en naturlig vejtrækning, vil du opleve at dit sind gradvist bliver mere aktiv igen. Denne stigning i aktivitet er en god ting. Det er sindet, der langsomt vender tilbage efter at have været fuldstændig afslappet.

Please reload

Seneste Posts
Please reload