
Uanset tidspunktet på dagen, er fordelene ved meditation mange og varierer lige fra fysiske og mentale til helbreds- og følelsesmæssige. Fra forbedret fokus til lavere stressniveau, meditation er en utrolig effektiv praksis, der kan forvandle dit liv.
Søvnproblemer som søvnløshed bliver ofte ikke taget alvorligt set i henhold til hvor alvorligt for helbredet det er. Som samfund, er vi ofte blinde for de kritiske effekter manglende søvn har på vores sundhed og velvære. Mens vi ofte nødigt vil undvære vores såkaldte ”livsnødvendigheder” som kaffe, vin, øl eller træning, bliver en nat uden søvn ikke betragtet som noget alvorligt.
Som vi vænner os til søvnmangel eller en dårlig kvalitet af søvn, forsætter effekterne af den manglende søvn med negativt at påvirke vores sind og krop, i både mærkbare og ikke mærkbare måder. Fra hjertesygdomme til fedme, større mængder af over- eller undersøvn har vist sig at være forbundet med en lang række sygdomstilstande.
Heldigvis, kan meditation være nøglen til at gå fra forstyrret søvncyklus til helbredelse via søvn. Brugen af søvnmedicin og andre medikamenter kan reduceres som din krops naturlige søvnrytme kommer tilbage og kvaliteten af din søvn forbedres.
Hvordan meditation forbedrer søvn
Meditation påvirker vores søvnkvalitet på flere måder. Meditation beroliger nervesystemet, hvilket er med til at reducere stressniveauet i vores krop, og dette giver mulighed for en dyb og mere rolig søvn. Aktivering af det para sympatiske nervesystem er med til at forbedre vores fordøjelse, og skabe en regelmæssig og rolig vejrtrækning.
På grund af vores ofte hektiske hverdag og tempofyldte kultur, tvinger vi vores nervesystem til at befinde sig i en overlevelses tilstand i lange perioder af gangen, længere og oftere end det er sundt eller nødvendigt. Dette belaster vores fysiske krop og dræner os for energi.
Meditation er en måde at trykke på RESET knappen og tvinge os selv tilbage i en naturlig afslappet tilstand.
Hvordan kan du meditere før du skal sove
Alt efter hvordan du har det i løbet af dagen, og hvad du foretrækker, kan du vælge forskellige måder at meditere på. Meditation er en meget individuel praksis. Nogle foretrækker guidede meditation, hvor en fortællerens bløde og beroligende stemme bærer dig igennem til fysisk afslapning. Andre foretrækker at spille meditativ musik for at opnå dybere tilstande af ro, og andre igen er i stand til at holde en fokuseret opmærksomhed i længere tid, hvor der lukkes af for omverdenen. Der findes et utal af måder at meditere på; fra gamle buddhistiske teknikker til moderne variationer.
Så hvordan gør man
Vælg den meditations-teknik du føler passer til dig. Prøv forskellige teknikker af over en uge eller en måned, og find ud af hvad der virker for dig.
En simpel teknik til at starte med, kan være at afsætte en 10-20 minutter hver dag og så ligge eller sidde med lukkede øjne, med en fokuseret opmærksom på én ting - så som indersiden af din hånd, lyden af dit åndedræt, følelsen af åndedrættet der bevæger sig ind og ud af dine næsebor eller indersiden af dine øjenlåg. Uanset fokuspunktet beroliger du med denne teknik nervesystemet, og giver mulighed for forbedret REM-søvn. Det er særlig nyttigt, hvis du trods en hel nats søvn vågner op med en følelse af stadig at være træt.
Den bedste effekt opnår du ved at skabe en meditationsvane, at skabe en fast aften rutine. Sørg for ikke kun at gøre selve meditationen til rutine, men skab også gerne nogle rutiner omkring din forberedelse til meditation, på den måde fortæller du dig selv, mentalt som fysisk, at du skal til at meditere og over tid vil kroppen allerede her forberede sig, på den måde kan du opnå at få så meget mere ud af din egentlige meditation. En rutine sikre, at du ikke får en brat overgang fra en måske kaotisk og travl dag til den stillesiddende meditation.
Sørg for at slå telefoner og computere fra, sid eller lig et sted hvor du har mulighed for at være uforstyrret. Især som du starter din meditationspraksis er dette vigtigt, bliver du ved, vil du opdage at du måske over tid, vil være i stand til at mediterer i mere urolige omgivelser også.
På bare et par dage, med en meditationspraksis kan du opleve et kæmpe skift i din evne til at opnå en følelse af ro og i at bevare denne ro igennem hele natten.