Integrer Yoga i din hverdag.


Jeg bruger meget tid på at overbevise mine klienter om, at fremskridt sker et skridt af gangen. Vi er ofte alt fokuseret på at gøre alt på en gang, at nå det hele med det samme. Men mit fokus når jeg underviser, er på at sikre at mine klienter får noget ud af deres træning, at de engagerer sig, men mest af alt, at de bliver ved med at træne.


Disciplin er et af nøgle orderne, det næste er forandring. At prøve noget nyt, og blive ved med at gøre det, er noget af det sværeste for os mennesker. At ændre en vane og holde fast i denne ændring.


Derfor opfordre jeg altid til stille og roligt at integrere mere bevægelse og opmærksomhed i ens hverdag.

Du behøver ikke at afsætte timer om ugen til Yoga, eller at lave om på alle dine vaner og rutiner på en gang. Selv små ændringer i dine vaner kan have stor betydning. Hvis du ikke føler, at du er klar til en fast yogapraksis, eller du ikke har energi til at praktisere yoga en dag, så prøv for eksempel i stedet for at forkæle dig selv med en god bog.

Men ... inden du begynder at læse, så rejs dig fra sofaen, sengen eller den dybe lænestol, og placer i stedet for en pude på gulvet. Sæt dig nu i en behagelig stilling midt på gulvet uden støtte eller læg dig på gulvet og begynd at læse. Sørg for at du ikke sidder i træk og har det tilstrækkeligt varmt (tæppet fra sofaen kan komme en tur med ned på gulvet). Mens du sidder eller ligger på gulvet og læser, så bevæg dig rundt, flyt arme og ben, rul rundt, gør alt hvad du har lyst til, men bliv på gulvet så længe du kan og du er allerede påbegyndt din yogapraksis.


Alle tricks gælder.....

0 visninger

MeRoYoga, 4180 Sorø, Denmark        

info (a) meroyoga.com        

 Tel: +45 2575 5955

© 2015 by MeRoYoga studio