MeRoYoga, 4180 Sorø, Denmark        

info (a) meroyoga.com        

 Tel: +45 2575 5955

© 2015 by MeRoYoga studio

 

Jeg underviser en unik form for Vinyasa Yoga, hvor jeg væver elementer fra den dynamiske og styrkende Astanga og Vinyasa yoga med den healende og restorative Yin Yoga. På den måde skaber jeg en varierede og legende Yoga form der udfordre dig på flere niveauer og som er med til at opbygge din styrke, fleksibilitet og balance -, koncentrations- og fokusering evner, både mentalt og fysisk.

 

Uanset dit nuværende fysiske niveau, dit helbred, din størrelse, fleksibilitet og alder, kommer du til at mærke hvordan din krop og dit sind vågner, og du vil allerede efter din første træning opleve, hvordan du pludselig føler dig lettere, højere, mere fri og hvordan dit humør og generelle velvære forbedres.

 

Igennem træningen finder du ind til din indre kerne af ro og stabilitet som vi alle besidder, og ved at praktisere ro og stabilitet i forbindelse med yoga, skaber du nye og bedre måder at holde fast i din egen ro og stabilitet i evigt skiftende omstændigheder. Det eneste konstante vi kan være sikre på er forandring, den kan komme udefra eller den kan komme fra dig selv. Ved aktivt at være den der skaber forandringer i din krop og dit sind, tager du ansvaret for dig selv og dit liv i egne hænder, så du har mulighed for at skabe den fremtid du gerne vil have.

Hvordan jeg underviser

 

Yoga udøves med tålmodighed og disciplin, og netop disse områder forstærkes mentalt igennem vores træning. Jeg har for hver enkelt undervisningstime et specifikt fokus som bevæger sig som en rød tråd igennem hele timen. På skift fokuserer jeg på forskellige dele af kroppen, som hofterne, åbning af forsiden af kroppen, twists, styrkeøvelser mv. så du får en både varieret og kontinuerlig træning. Enkelte grundlæggende øvelser går igen i timerne og nye elementer tilføjes løbende. På denne måde får du mulighed for langsomt, roligt og i dit eget tempo at bygge din træning op, så du hele tiden oplever en følelse af fremgang både fysisk og mentalt.

I undervisningen benytter jeg åndedrættet og åndedrætsøvelser til at forbinde krop og sind, til at opøve evnen til at holde fokus på nuet, og at udføre øvelserne med koncentration og ”mindfulness”.

Vi udføre alle øvelserne med åndedrættet som rettesnor, og lader det guide os ind i stillingerne, til lige præcis der hvor du har din grænse i dag. Du bliver bedre til at aflæse og bruge dit åndedræt aktivt både på måtten og i dit liv.

 

Alt for mange affinder sig med tingenes tilstand. Men smerter, ubalancer og blokeringer kan med yoga effektivt løsnes og slippes. Det kan være en befriende oplevelse at opdage, at du allerede har det der skal til for at finde ro, stabilitet, balance og glæde i tilværelsen. Selv gamle skader, traumer, følelsesmæssige blokeringer kan du bearbejde og slippe med yoga.

Jeg arbejder med yogarekvisitter der er til for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af din træning; tæpper, blokke og bælter benyttes, ikke kun som hjælp, men også som værktøjer til at opnå bedre holdning i stillingerne og større udfordringer i din træning. Rekvisitter kan være din vej til få skabt den rette yoga træning for dig.

Jeg underviser for at hjælpe dig med at opnå dit fulde potentiale. Hvis du føler, at du har mistet kontakten til din krop, og er ude af stand til at tyde de signaler kroppen sender dig, vil du have svært ved reelt at ændre noget, og når din krop ikke fungerer optimalt kan det påvirke andre områder af dit liv i negativ retning.

Jeg er der for at vejlede og guide dig til at opnår den bedste version af dig selv, men kun du ved hvordan det føles at leve i din krop og at være dig, derfor er det vigtigt at du tager ansvar for dig selv og mærker efter både til Yoga og i din hverdag, hvad din krop fortæller dig.

 

Som du oplever fremgang på måtten, vil du opleve at den samme fremgang viser sig i dit liv.

Nu er jeg i markant bedre form end før. Jeg kan knapt nok huske, hvordan mine rygsmerter føltes. Yoga er blevet en fast del af min dagligdag, og det er jeg utrolig glad for.

Dominik

 

Yoga er en træningsform der giver dig; større indre ro, forbedret fokuserings evner, bedre kropsfornemmelse, reducerede spændinger/smerter og som virker afstressende.

 

Yoga korriger ubalancer i kroppen og hensigtsmæssige kropsholdningerså du opnår en følelse af en glad, levende og let krop. Svage muskler styrkes, stramme muskler strækkes og blødes op, så fysiske symptomer som ryg-, nakke- og skuldersmerter og ømme muskler slippes i takt med at du øer din naturlige bevægelighed.

 

Hos mig får du:

- Grundig introduktion til de enkelte stillinger, du behøver ikke at have kendskab til yoga.

- Plads til at du kan udføre stillingerne på dit niveau.

- Yoga måtter – det kræver ikke noget at være med.

- Yoga hjælpemidler;  klodser, tæpper og bælter. Så alle stillinger er tilgængelige for alle.

HUSK:

Du træner på eget ansvar, du har ansvar for din egen krop og udfører stillingerne efter dine egne grænser. Følg anvisningerne og pas på dig selv.